Netværksmøde: Besøg på Restaurant TRI
Restaurant TRI er lidt af en sensation i vores område. Thy og Mors har fået et nyt gastronomisk fyrtårn, som lyser ud over hele Danmark.
Kokken Nicolas Min Jørgensen er dedikeret til ikke bare de lokale råvarer, men også de ultralokale og til at eksperimentere med dem. Han elsker samarbejdet med de lokale producenter og selv at hente svampe i skoven.
Denne aften møder vi kokken og indehaver af Restaurant Tri i Agger, Nicolas Min Jørgensen. Han har tidligere været holdkaptajn på kokkelandsholdet og køkkenchef med Michelin-stjerne på Substans i Aarhus.
Her fortæller han om sin drøm om at vende tilbage til topgastronomien, hvorfor han tror på, at det kan lade sig gøre i Agger og hvordan han arbejder med de lokale råvarer på tallerknerne.
Kom med til en spændende aften, hvor vi får hele historien bag TRI, og hvor der bliver god tid til dialog med Nicolas og til at netværke. Og ikke mindst til at se restaurantens smukke bygning og indretning.
Foreningen er vært ved kaffe og kage og det er gratis at deltage.
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 7. november 2022 kl. 19:00 til 21:30
Tilmeldingsfrist Fredag d. 4. november 2022 kl. 14:00
Sted
Restaurant TRI
Vesterhavsvej 5a
7770 Agger
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Regional Madkultur Thy-Mors bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser