Indlæser
Masterclass med Nicolas Min Jørgensen, Agger Darling (for kokke)
Dato og tid
Mandag d. 31. januar 2022 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist
Mandag d. 31. januar 2022 kl. 18:00
Sted
Nordic Food College,
Mosegårdsvej 10,
7900 Nykøbing Mors
Nordic Food College
Mosegårdsvej 10
7900 Nykøbing Mors
Masterclass med Nicolas Min Jørgensen, Agger Darling (for kokke)
Kom til masterclass med kokken Nicolas Min Jørgensen fra Agger Darling
Så er vi klar med den første Masterclass i år - med en stjernekok fra egne rækker:
Nicolas Min Jørgensen er indehaver af Agger Darling i Agger og har arbejdet som kok i snart 20 år, i en lang række forskellige køkkener. Han har været på det danske kokkelandshold i 8 år og været kaptajn i 6 år, og tidligere været kreativ køkkenchef på en Michelin-restaurant i Århus. Han har altid haft en stor forkærlighed for det grønne køkken og arbejdet kreativt med at udvikle retter med lokale grøntsager i fokus, og hvordan vi kan bruge kød på en mere bæredygtig måde.
Temaet for dette kursus er "Lokale proteiner i en grønnere hverdag"
På kurset vil du få en række værktøjer til at lave grønne retter hvor kød/proteiner giver smag og fylde. Fokus er på at bruge alternative proteiner, fx hjerte, tunge, æg og lignende til at give jeres menukort et grønnere indhold, som stadig giver gæsten masser af god smag. Du får desuden inspiration til at bruge leftovers fra dit daglige brug af kød.
Masterclass'en er et såkaldt demokursus, som styres af vores gæstekok. Der vil blive vist teknikker og demonstreret muligheder for brug af forskellige råvarer.
I forbindelse med denne masterclass er kokken også på producentbesøg hos lokale producenter - nemlig Thy Lam og Vibens Fryd.
Kurset er for kokke og køkkenmedarbejdere.
(OBS: Man skal have Coronapas for at være på Nordic Food College og bære mundbind, når man går rundt, dog ikke i køkkenet. Vi anbefaler, at man møder op ny-testet. Vi følger gældende restriktioner).
Om kokkeprojektet:
Regional Madkultur Thy-Mors inviterer i 2022 en række forskellige stjernekokke til at inspirere og dygtiggøre vores lokale kokke og gastrointeresserede thy- og morsingboer – med fokus på lokale råvarer naturligvis.
Kokkene skal også have gummistøvlerne på og ud og møde de lokale producenter – se hvor råvarerne kommer fra og få en inspirerende snak med producenten. Bagefter hiver vi det hele ind i køkkenet på Nordic Food College i Nykøbing og sætter det i spil.
Kommende kurser - sæt X i kalenderen:
Tema: Skaldyr i det nordiske køkken
Kok: Torsten Vildgaard, tidl. NOMA
Man d. 28. februar (aften): Masterclass for kokke
Tir d. 1. marts (aften): Gastrokursus
Tema: Frisk fisk og vild natur
Kok: Emilie Qvist, Medvind
Man d. 25. april (aften): Masterclass for kokke
Tir d. 26. april (aften): Gastrokursus
Tema: Det grønne køkken
Kok: Anika Madsen
Man 12. september (aften): Masterclass for kokke
Tir d. 13. september (aften): Gastrokursus
Tema: Det innovative køkken
Kok: Theis Brydegaard
Man 24. oktober (aften): Masterclass for kokke
Tir 25. oktober (aften): Gastrokursus
Kokkeprojektet er støttet af LAG Thy-Mors.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.